Sjældent værk en messe værd

Det Fynske Kammerkor gav en overbevisende opførelse af sjældent hørt requiem

Klassisk

Maurice Duruflé: “Requiem”

* * * * *

I år lå allehelgenssøndag tidsmæssigt passende på afstand af udskårne græskar med lys i, raslende skeletter og urovækkende tant og fjas til Halloween. Til allehelgen mindes vi vore kære døde, og i kirkerne rundt omkring opføres musik med tilknytning til dagen.

Således også i en helt fyldt Ansgars Kirke i Odense, hvor den franske komponist Maurice Duruflés “Requiem” fra 1947 i versionen for kor og orgel blev opført af Det Fynske Kammerkor med solister: en messe, en allesjæles-fejring. Til forskel fra andre requiemmer af f.eks. Mozart og Verdi er de franske af slagsen mere indadvendte, næsten meditative, selv om det musikalske udtryk i visse satser virker særdeles ekspressivt og voldsomt.

Både Fauré og Duruflé udelader “Dies Irae”- messeledets profetier om evig fordømmelse – og tilføjer de “lyse” led om trøst, håb og lys, bl.a. “Pie Jesu” og “In Paradisum”.

Duruflé vælger den gregorianske sang fra den katolske liturgi som grundlag for sin komposition og indflettede så sine egne fyldige harmoniseringer, så både enkelthed og klangbredde er fremherskende i værket.

Dramatisk og inderligt

Netop dette kom så naturligt og eminent flot frem i Det Fynske Kammerkors opførelse. Den latinske messetekst er gennemsyret af kontrasterne mellem død og liv, mørke og lys, frygt og håb, og musikalsk fortolkes dette i værket i modsætningerne mellem det kraftigt dramatiske og det tyste inderlige. Dette var opførelsens absolutte styrke.

Alice Granums korindstudering og direktion kombineret med Tina Christiansens nuancerede og matchende ledsagende orgelstemme blev en sympatisk symbiose, som fik koret til at yde en organisk og helstøbt præstation.

Særligt vil jeg her fremhæve sopranernes unge, lette klang, næsten – meget passende for dette katolske værk – lig drengestemmer, samt alternes blide dybde og mandsstemmernes dertil afstemte styrkeniveau.

Ligesom Fauré har valgt det i sit “Requiem”, lader Duruflé det enkelte menneske komme til orde i messen ved at lade en baryton indgå i to af leddene og ved at lade en mezzosopran ledsaget af en cello fortolke “Pie Jesu”-satsen.

Thomas Storm, Anne Roed Refshauge og Sofie Spanget Takkula føjede sig smukt til helheden.

To korte værker indledte koncerten, nemlig Francis Poulencs à capella-sats “Salve Regina”, krystalklart og afdæmpet udført af koret, samt Duruflés eget og personlige favoritstykke for orgel, nemlig præludiet fra hans “Orgelsuite nr. 5”, markant i sit dramatiske sorgmod og sin håbefulde afklarethed. En god idé, for her kunne øret vænne sig til både Duruflés virkemidler og Ansgars Kirkes hybrakustiske orgel, som med sin nærmest surround-soundklang suger tilhøreren ind i kirkerummet.

Om koncerten:
Søndag 6. november 2016, Ansgars Kirke, Odense. Medvirkende: Anne Roed Refshauge (mezzosopran), Thomas Storm (baryton), Sofie Spanget Takkula (cello), Tina Christiansen (orgel), Det Fynske Kammerkor, dir. Alice Granum.

Af Mikael Krarup – Fyens Stiftstidende – november 2016