Koncert i Nazarethkirken
Nazarethkirken (Ryslinge, Midtfyn), tirsdag den 6. oktober 2020 kl. 20.00
Dette bliver en koncert efter alle Coronas regler. Efter en periode uden korprøver begyndte koret at have udendørs prøver, kun med et halvt kor af gangen og med hjælp af blokfløjter i stedet for klaver. Havens fugle var også meget optaget af sangen og naboerne rykkede udenfor og lyttede med.
Koncertprogrammet har ikke den helt store sammenhæng. Til gengæld får man for en gangs skyld koret at høre på en helt anden måde.
Koncerten indledes med satser som kvinderne synger, og afsluttes med satser som mændene synger. Der imellem er der musik for et halvt kor af gangen. Hele Det Fynske Kammerkor er ikke i kirken på een gang, men synger dog alle sammen lidt udenfor kirken, når koncerten er slut.
Programmet er en blandet vifte af nordiske satser, tyske motetter, franske bønner og danske efterårssange og dirigeres af Alice Granum.
Koncerten varer ca. 45 min.
Vigtigt: Der er fri entré, men reserver din billet her via Place2Book: Klik på denne tekst.
Hvis du har problemer med Place2Book, er du velkommen til at kontakte organist Birgit Nedergaard på birgit@cbmadsen.dk.